2019 Ironman AG Europamester

2019-10-18

Da tri-sæson 2019 for mit vedkommende sluttede ved Ironman Europamesterskabet til Challenge Almere i Holland for en måneds tid siden, kommer her en lille beretning fra den helt fantastiske oplevelse at blive Europamester og køre SUB10 samt en generel evaluering af mine præstationer i året, der er gået, som jeg kunne have opnået uden mine fantastiske samarbejdspartnere.

Tri-sæson 2019 startede ud med tanken fuld af motivation efter en Cross Country (løb) sæson, der i marts måned sluttede af med en 2. plads ved DM samt en udtagelse til det danske atletik landshold, som skulle repræsentere de rød-hvide farver på hjemmebane i Århus til VM. Det var en kæmpe oplevelse at stå til start sammen med verdens absolut bedste løbere til Danmarks vildeste løbeevent nogensinde foran mange tusinder af tilskuere.

Selvom jeg stod foran min kun 2. tri-sæson, var det med langt større forventninger end den forrige sæson, fordi jeg kendte mere til mit niveau på baggrund af resultaterne i 2018. Derfor havde jeg et klart mål for øje om at kvalificere mig til VM i Ironman på Hawai. Sæsonen startede fornuftigt ud med en sejr til Jels duatlon blot en uge efter VM Cross. Herefter drog jeg på 2 ugers træningslejr på Lanzarote sammen med coach Bissenbacker fra Multiperformance samt youngstar Oliver Martinussen. Midt på træningslejren deltog vi i Volcano triatlon, hvor jeg kørte en overall 5. plads hjem i et stærkt felt med bl.a. Lucy Charles. Ugen efter hjemkomsten fra Lanzarote fik jeg min pro debut til duatlon EM i Viborg, hvor jeg desværre kørte forkert, men lærte utroligt meget af at stå til start sammen med verdens absolut bedste duatleter. Herefter deltog jeg i DM på 1/2 Ironman distancen i Herning, som min sidste test inden Ironman i juli. Det viste sig at blive en meget tæt duel, som skulle afgøres blot 500m fra mål, hvor jeg løb mig op på 1. pladsen og vandt titlen som Danmarksmester i min aldersgruppe og overall blandt alle aldersgrupper. I juli skulle jeg forsøge at kvalificere mig til VM i Ironman på Hawaii ved det legendariske Ironman race i Klagenfurt i Østrig. Et non-wetsuit swim samt overraskende mange højdemeter på cykelruten kom ikke til min fordel, og jeg måtte se mig slået af en meget stærk østriger på hjemmebane, som tog det ene slot til Hawaii i min aldersgruppe. Jeg prøvede desperat at skaffe et startnummer til Ironman i København for at give det endnu en chance, men det lykkedes desværre ikke, og dermed var VM i Ironman i 2019 ikke længere en mulighed. Da jeg vidste, at der var mere i mig, tilmeldte jeg mig Ironman EM i Almere i Holland, hvor mål nr. 1 var at komme under de magiske 10 timer. Som forberedelse hertil, deltog jeg i den kuperede 1/2 Ironman på hjemmebane i Silkeborg, hvor jeg vandt med 30 min. ned til en norsk pro triatlet, som tog 2. pladsen. 3 uger efter kørte jeg til Ironman EM i Holland, hvor jeg med en tid på 9 timer og 45 min. vigtigst af alt fik bevist overfor mig selv, at jeg godt kan køre under 10 timer, men derudover kunne jeg efter racet kalde mig Europamester i min aldersgruppe samt nr. 3 af alle aldersgrupper. Vi havde en super god tur til Almere, og det var en skøn afslutning på tri-sæson 2019. Samtidig gav dette race mig endnu mere blod på tanden og troen på, at jeg godt kan blive endnu hurtigere, da jeg endnu ikke føler, at jeg har bevist mit niveau på løb i Ironman sammenhæng. Ved hjemkomsten fra Almere blev jeg inviteret på Silkeborg Rådhus til en meget fornem fejring af mit Europamesterskab. Jeg havde fået lov til at invitere min nærmeste familie med til fejringen, men ellers var deltagerne 7-8 byrådsmedlemmer samt borgmesteren, der holdte en fin tale og overrakte en flot gave og blomster alt imens vi spiste lækker mad i byrådssalen. 

Jeg glæder mig allerede til tri-sæson 2020 og er i fuld gang med at planlægge, hvilke mål, der skal sættes, og hvilke races, der skal køres. Indenda står den på endnu en Cross Country (løb) sæson, hvor det primære mål bliver at kvalificere mig til EM i Portugal allerede i december. Jeg glæder mig over at få nogle flere kilometer i løbeskoene, men vil uden tvivl fortsætte med at arbejde på både min svømning og cykling over vinteren for at stå endnu skarpere til næste tri-sæson.

Til sidst vil jeg gerne takke mine uundværlige samarbejdspartnere og sponsorere. Uden jer havde det ikke været muligt at opnå de resultater og få de mange oplevelser, som triatlon har givet mig i 2019.

*Multiperformance*

*Fusion*

*Dania Bikes*

*Black Inc*

*Poul Munk*

*Timetofly.dk*

*Madselskabet*

*Farstad Optik*

High5 sportsnutrition*

*2XU*

*Racing Denmark*

*Advokat Kompagniet*